Monthly Archives: juni 2013

Dyk – ved Hammer Bakker

Vi har sat en ny nål på dykker kortet. Efter en lang pause var Martin M og Martin K ude og prøve førstnævntes nye D800 af ved Hammer Bakker nord for Holbæk i Isefjorden, se kort. Selvfølgelig var 5D mkIIéren også ude og bade, med makrolinse på. Lokaliteten var lidt af en overraskelse, sigten var ikke super, men der var et mylder af liv. Strømmen fører tilsyneladende en del vand fordi pynten ved færgelejet og på stenene sidder kalkalger, brødkrumme svampe og sø-anemoner. Hornfiskene var også ganske nysgerrige, men kun overfor dykkeren med makrolinsen på, så ingen fotos af dem desværre. Et par specielle snegle drev også forbi, den grønlige Elysia viridis, som også er med i bogen. Et godt sted til makro, næste gang viser vi vidvinkel fotos derfra.

1_Strandkrabbe.jpg10_Mysis.jpg2_Kutling.jpg3_Brødkrummesvamp.jpg4_Søstjerne.jpg5_Ålekvabbe.jpg6_Tangsnarre.jpg8_Urticina felina.jpg9_Chiton.jpg

Månedens foto – vandhullet

Denne måned handler det om en padde – en lille drage om man vil. De fleste lægger ikke mærke til den, før den dukker op i kælderen eller falder i svømmepølen. Den lille vandsalamander er kedelig brun og sky, men sidder man stille ved vandhullet, kan man se dem komme op efter luft og om sommeren fører han-salamanderen en hidsig kamp om hunnerne, som man kan være heldig at iagttage fra oven og med snorkel og maske måske også fra under overfladen. Vi har stødt på den lille salamander mange gange i løbet af projektet, men ikke i et antal, der overgår det vi fandt i Holtug Kridtbrud, hvor de stortrives, langt væk fra fisk, udsatte ænder, trafik og landbrugsmaskiner. I samme vandhul findes der også mange af den store vandsalamander, som er endnu mere sjælden og fantastisk farvet med sin flammerøde mave. På side 109 i bogen finder du den lille vandsalamander. Vi havde meget svært ved at vælge hvilket foto, der skulle med, men endte med den flotte han-salamander.

1 Salamander.jpg2 Salamander.jpg3 Salamander.jpg4 Salamander.jpg5 Salamander.jpg6 Salamander.jpg8 Salamander.jpg

Hvor mange dyr kan du se på fotoet, husk alle guldsmedelarverne!

Hvor mange dyr kan du se på fotoet, husk alle guldsmedelarverne!