Tag Archives: Natdyk

Havørreder på leg

Endelig lykkedes det! – Da vi oprindeligt tog billeder til bogen Livet under overfladen, jagtede vi forgæves et foto med gydende havørreder i åen. Havørrederne vandrer om efteråret og gerne når der kommer regn. Denne kombination er rigtig kedelig for en undervandsfotograf, da regnen skyller partikler ud i vandet og åen bliver brun som Cocio. Martin K har ligget i Vester Nebel Å 1,5 m fra en havørred uden at kunne den. I år knækkede han koden , med lidt hjælp fra vejrguderne. I de sjællandske åer i november var havørreder vandret op i åen, men det regnede ikke i 2 uger efter, så vandet var lavt i åerne og klart. Et opkald til Rune Hyldby fra den sjællandske grusbande var lige det der skulle til. Han kunne vise præcis hvor i Elverdamsså-systemet ørrederne stod – og der var mange. I løbet af natten så vi mere end 20 fisk, den største en ordentlig bamse af en han-ørred på 6-7 kg. Martin K var i dragten i og fik flere gode skud. Det var temmelig fantastisk at ligge 2-30 cm fra en havørred på 70-80 cm, uden at den rørte en finne. I Esrum Å fik vi også guidning fra Å-lauget, til hvilken strækning, der var bedst og her var vandet rekord klart. Om natten så Martin K 10-15 fisk på et par hundrede meter og fik også set det blå lyn fra is-fuglen, der fik forstyrret sin nattesøvn af dykkerlygten. Her er de bedste skud fra turene, samt en lille video fra Esrum Å.

1M2A3793.jpg1M2A3826.jpg1M2A3842.jpg1M2A3858.jpg1M2A3889.jpg1M2A3900.jpg1M2A3917.jpg1M2A3934.jpg1M2A3936.jpg1M2A3939.jpg1M2A3950.jpg

 

Related Images:

Natdyk – Nordkysten

Har du dragt, snorkel og en dykkerlygte, så kan det stærkt anbefales at hoppe i og prøve et natdyk på kysten for tiden. Nordkysten af Sjælland vrimler med liv efter solen er gået ned. På et dyk i onsdags så vi havørred, hestemakrel, torsk, hvilling, rødspætte, slethvar, små knurhaner og et væld af andre småfisk. Den lille havørred på fotoet var tromle tyk, sikkert af at spise mysis. Desværre havde den også en garnskade. Hestemakrellerne gemmer sig i sandet og lyset fra lygten får dem til at skynde sig op og væk. Sigten var god og solnedgangen virkelig smuk, en perfekt dyk.

1M2A3484.jpg1M2A3489.jpg1M2A3500.jpg1M2A3504.jpg1M2A3508.jpg1M2A3523.jpg1M2A3524.jpg1M2A3526.jpg1M2A3553.jpg1M2A3597.jpg

Natdyk

Årets første natdyk herhjemme gav bonus i forhold til fladfiskene og en overraskelse i form af en fem-trådet havkvabbe, der havde forvildet sig ind på lavt vand. Vandet var rimelig klart ved Rågeleje og sigten var god med svag fralandsvind. Søgelyset tiltrak tusinder af mysis, så mange at det var svært at tage fotos af fiskene. Der er eksperimenteret lidt med lyset, da undervandsblitzene bøvlede og ikke lyste fotoet op, så der var kun lyset fra dykkerlygte og søgelys at arbejde med. En kollega fik skudt en pæn pighvar på lavt vand og vi så også flere mindre pighvar.

1M2A1426.jpg1M2A1429.jpg1M2A1444.jpg1M2A1452.jpg1M2A1471.jpg1M2A1472.jpg

 

September natdyk

Vil man se fisk er sensommer det perfekte tidspunkt og natdyk det mest effektive. Et tur øst for Nakkehoved med Jonas og nogle UV-jagt venner gav en imponerende liste af fiskearter: Havørred, torsk, hvilling, sild, tobis, ålekvabbe, pighvar, slethvar, rødspætte, skrubbe, søtunge, panserulk, fjæsing, alm. ulk, tangspræl, alm. tangnål, sandkutling, glaskutling. Vandet var fyldt af mysis, og på lavt vand var der så mange at flere fotos måttes kasseres, da mysis flydte det hele. De tiltrækkes af undervandslygterne og fokuslyset.

Her er en lille fotokavalkade:

RødspætteTorskPighvar bag sky af mysisHvillingFjæsingHavørred med netskadePanserulkPighvarTobis nedgravetTobis svømmerTunge