Kameraudstyret til undervandsfotografering er grundlæggende det samme som til normal fotografering. Under vand er der dog kun brug for vidvinkel objektiver og makro, glem alt om at tage billeder på lang afstand. Sigten i Danmark er sjældent over 5 m under vand og det gælder om at have så lidt partikler mellem dig og dit motiv, så vidvinkler med gode lysegenskaber og kort fokuseringslængde er at foretrække. Makrofotograferingen foregår med 60 eller 100 mm makro og træning i at holde sig stille og finde et lille motiv i en suppe alger. Til den øvede kan der sættes mellemringe på for at forkorte nærgrænsen.

Jonas fotograferer med et Olympus E-620 kamerahus i et Olympus undervandshus. Enkelte billeder er taget med Olympus E-PL3 og C8080wz også med undervandshus fra Olympus. De foretrukne objektiver er en Olympus ED 8mm 1:3.5 fiskeøje og Olympus ED 50mm 1:2.0 Makro. Jonas foretrækker Inon blitze. De giver et godt kraftigt lys og de bruger almindelige AA batterier.

Martin M er Nikon mand, og bruger Nikon D90 til vidvinkel billeder og Nikon D70s til makrobillederne, begge i Ikelite hus. Yndlings objektiverne er Sigma´s 15 mm fisheye og Nikons 60 mm makro. Den foretrukne blitz er Ikelites DS-161. Der giver et varmt lys.

Jesper fotograferer med Canon, 5D mk II. Yndlingsobjektiverne er Canons 14 og 20 mm vidvinkel og 60 mm makro.

Martin K, har brugt Canon G10 i 2009 og 2010, men er nu skiftet til Canon 5D mk II, begge er i Ikelite hus og med hhv. Ikelite DS-51 og DS-161 blitze. Yndlingsobjektivet er Canons 14 mm og 100 mm makro.

På fotoet under ses

holdet: Martin M, Martin K og Jonas med hele udstyret på rad og række.

Livet under overfladen på Hjarnø i jagten på strandtudser

Related Images:

This Post Has 3 Comments

  1. Flot, flot, flot.
    Glæder mig til at se bogen.

  2. Mange tak Jørn, vi glæder os også til kunne vise den.

  3. Meget spændende at få et lille indblik i det kameraudstyr i anvender til undervandsfotograferingen.

    Flotte billeder, jeg er først faldet over jeres projekt nu, og jeres bog skal jeg have fundet og læst 🙂

Skriv et svar

Close Menu