Da vi tog fotos til bogen, var der især én sø vi desværre ikke nåede at besøge – Skånsø ved Vinderup er én af Danmarks måske ti reneste søer og er det man kalder en lobelie-sø, idet den er ren nok til at der vokser tve-pibet lobelie. Derudover finder man blå-grøn brasenføde, strandbo og seks-hannet bækarve i søen. Alle de nævnte plantearter kræver rent vand, da de vokser på bunden og er afhængig af at der komme sollys til bunden også om sommeren. Sigten i søen var dog ikke kanon, kun 3-4 meter, men det var også slut juli vi var der. Langs siv kanterne svømmer rudskaller, aborrer og enkelte små gedder gemmer sig mellem tag-rørstænglerne. En stime aborre-yngel havde samlet sig lige ved badestedet. Her er et lidt fotos fra turen. Der er nok en dykker, der savner sin svømmefod.