Tag Archives: Video

Effekt af varmere vand

Her kommer en kort video fra Tinkerup Strand fra et dyk i efteråret 2014, måske ikke helt så relevant nu i foråret, men effekten af varmere vand i havene kan blive aktuelt fremover. Der var usædvanligt meget liv i vandet, domineret af mysis, selv sent på efteråret. Indslaget er filmet af  Majbritt Søgaard i forbindelse med en journalistisk opgave om at arbejde med vand – I kender hende muligvis fra TV2 Vejret. Undervandsoptagelserne er filmet af Martin Kielland fra Livet under overfladen.

 

Tinkerup Strand November 2014 from Martin Kielland on Vimeo.

Related Images:

Hvordan samler man en kamerakran

I månedens foto i januar viste vi et foto af kamerakranen – her er en video, der viser, hvordan den samles.

Byg en kamerabom from Martin Kielland on Vimeo.

Månedens foto

Store Blaakilde

Udstrømning af grundvand i Store Blåkilde

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dette er første indlæg med emnet månedens foto. Vi vil hver måned fortælle nærmere om et udvalgt foto fra bogen.  Tanken er at fortælle om lokaliteten, turene og teknikken bag for bogens læsere kan få et lidt bedre indblik i hvordan vi arbejder.

Vi starter, hvor bogen starter, nemlig ved kilden. En af de fotos der tidsmæssig og økonomisk har været en af de mest krævende fotos at få til bogen er det der vises på side 13. Fotoet viser bunden af kilde bassinet, hvor grundvand strømmer ud gennem kalken. Vi har besøgt Store Blåkilde to gange i løbet af projektet og i første omgang var vi lige ved at fravælge lokaliteten, da vi ikke måtte dykke i kilden. Den er totalfredet og færdsel langs brinken er også forbudt. Vi valgte dog at køre forbi og kigge og her fik vi en af vores store overraskelse og naturoplevelser. Efter at have vadet ned langs en marksti og gennem mudder og krat kommer man nemlig til noget helt fantastisk. Kildebassinet er krystalklart og fyldt med vandplanter som bredbladet mærke og hestehale. Oveni i det er det nærmest hypnotiserende at kigge på kalken, der bobler og hvirvler, når vandet strømmer ud i bassinets bund. Derfor besluttede vi at vi skulle have et foto fra kilden med i bogen. Det krævede at vi byggede en kamerabom/kran, der kunne hejse vores kamera ud i kilden. Dette er ikke helt let, da kameraerne vejer 16 kg med blitze på. Det tog os 4 dage at bygge og samle en kran af diverse forhåndsværende materialer og ting vi skaffede brugt, herunder en alu-surfmast fra 1984, et cykelstel og et højtalerstativ til festivalsbrug. Fotoet under viser første prototype og resten af teknikken lader vi forblive en hemmelighed.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kranen virker fint og den gjorde det muligt at tage nogle unikke fotos af en af Danmarks flotteste naturlokaliteter. Den dag vi tog billedet havde vi desuden selskab af to isfugle, der fulgte med fra vandkanten. Det var ikke muligt at tage et split-foto, da undervandshuset duggede til sekundet efter at det kom op af vandet, da vandet var 6-8 grader og luften 20 grader. Nedenfor kan du se en kort video fra kilden.

Store Blåkilde from Martin Kielland on Vimeo.

Læs mere om kilden her: